Er I på udkig efter designpartnere og leverandører til et konkret projekt, men i tvivl om, hvilke kompetencer projektet kræver, og hvad de relevante firmaer kan bidrage med? Jeg hjælper jer med at afklare behovet og udvælge de samarbejdspartnere, der bedst matcher jeres projekt. Valg af designparter og underleverandører er en af de mest afgørende beslutninger i jeres udviklingsprojekt. Det er her, fundamentet for projektets kvalitet og succes bliver lagt. Men hvordan finder I de helt rigtige samarbejdspartnere, der både forstår jeres ambitioner og kan omsætte dem til stærke løsninger i praksis Med udgangspunkt i jeres visioner og konkrete målsætninger for projektet hjælper jeg jer med at identificere de bedst kvalificerede designbureauer og underleverandører til jeres projekt. Jeg bistår både i den indledende screening og i den mere dybdegående vurdering af kompetencer, erfaring og designprofil, så I får et solidt beslutningsgrundlag. Derudover rådgiver jeg om sammensætningen af det samlede leverandør-setup, så I får et stærkt team, hvor de forskellige fagligheder supplerer hinanden og bidrager til en helhedsorienteret løsning. I processen trækker jeg på mange års brancheerfaring og en omfattende database med mere end 2000 leverandører i Danmark og internationalt inden for en bred vifte af specialiserede områder, herunder:
Jeg kan også gå ind og hjælpe med mere afgrænsede opgaver som fx:
- Udstillingsdesign og scenografi
- Interaktionsdesign, oplevelsesdesign og gamification
- Digital udvikling og software til udstillinger (apps, touchskærme, AR/VR)
- Lysdesign
- Lyddesign og akustik
- Grafisk design og visuel identitet
- Wayfinding, skiltning og tilgængelighed
- Indholdsudvikling og redaktionel formidling
- Illustrationer og visuel formidling
- Kunstneriske installationer og kuraterede kunstbidrag
- Film, lyd og audiovisuelle produktioner
- Produktion, montage og installation (træ, papir, tekstil, metal, glas)
- Teknisk projektering og specialproduktion
- Alarm og sikkerhed
- Drift, vedligehold og opdatering af installationer